DINE RETTIGHEDER

Kemikalier

Hold øje med, hvilke stoffer og materialer du arbejder med, så du ikke bliver udsat for farligt støv, røg, os, dampe, opløsningsmidler, sprøjtemidler m.m.

Du må ikke tørre op, hvis der bliver spildt et farligt kemikalie. Nogle rengøringsmidler kan også indeholde farlige stoffer.

Din arbejdsgiver har pligt til at lave en arbejdspladsbrugsanvisning for farlige kemikalier.

Du kan se et eksempel på en arbejdspladsbrugsanvisning her.

I arbejdspladsbrugsanvisningen kan du læse, om unge under 18 år må arbejde med produktet. Din arbejdsgiver skal give dig arbejdspladsbrugsanvisningen og gennemgå den med dig, når du starter på jobbet. Du skal have af vide, hvilke produkter du må og ikke må bruge. Bliver du senere i tvivl, så tjek arbejdspladsbrugsanvisningen, eller spørg din arbejdsgiver eller leder.

Hvis du er under 18 år må du ikke arbejde med produkter, der er farlige for din sundhed. Du må heller ikke arbejde i rum, hvor du er i nærheden af andre, der bruger farlige produkter.

Du kan se listen over faremærker her.

Opløsningsmidler

Unge under 18 år må ikke arbejde med produkter, der er mere end 1 % opløsningsmiddel i.

Tjek etiketten inden, du åbner flasken. Hvis der ikke står på emballagen, hvad der er i den, så spørg. Bed også om en brugsanvisning.

Sidst opdateret: 24-07-2018