Arbejdsmiljø

  

Mange unge kommer til skade

Hvert år kommer flere tusinde unge til skade på deres fritidsjob, og flere får en sygdom eller lidelse, som aldrig går væk.

Det er din arbejdsgivers pligt at give dig en grundig oplæring og instruktion i at udføre dit arbejde. Samtidig skal der være en voksen, der fører tilsyn med dig og dit arbejde, og som du kan spørge, hvis du er i tvivl om noget.

Personlige værnemidler

Din arbejdsgiver skal sørge for, at du får:

  • Grundig oplæring
  • Sikkerhedsfodtøj, hvis du arbejder med ting, som kan skade dine fødder
  • Skridsikkert fodtøj, hvis du færdes på glatte gulve
  • Handsker, hvis du arbejder, hvor du kan skære dig eller få splinter i fingrene eller lignende
  • Arbejdstøj, hvis dit arbejde er beskidt, vådt eller lignende
  • Knæbeskytter, hvis du skal kravle - eks. jordbærplukning
  • Hjelm, hvor det er påkrævet.

Regler om arbejdsmiljø

Derudover er der forskellige regler med hensyn til alder, arbejdstidspunkter, betjening af maskiner mm.  Disse regler kan du se ved at klikke i menuen til venstre.