DINE RETTIGHEDER

Er du 13-15 år?

Fritidsjob under 18

Står du og leder efter et fritidsjob og er du under 18 år? Ja, så er der nogle helt specielle regler for hvad du må, og hvad du ikke må i dit fritidsjob. Herunder har vi samlet nogle af disse regler.

Hvis du er 13-15 år eller ikke har afsluttet 9. klasse, må du kun have disse jobs:

  • Lettere arbejde inden for landbrug, gartneri, rideskoler med fodring, udmugning, pasning af mindre husdyr samt heste, lugning, bær- og frugtplukning, plantning, grøntsagsopsamling og lignende opgaver
  • Lejlighedsvis udmugning af enkelte hestebokse
  • Lettere arbejde med modtagelse, sortering, optælling, prismærkning samt pakning af varer og emballage i butikker, supermarkeder og varehuse
  • Lettere ekspedition i mindre forretninger, f.eks. kiosker, bagerbutikker og grøntforretninger
  • Lettere rengøring, oprydning og borddækning
  • Lettere manuel montering, dog ikke lodning og svejsning
  • Lettere malearbejde, dog ikke sprøjtemaling
  • Lettere manuelt arbejde, f.eks. ilægning i poser, kuverter og æsker, kontrol og pudsning af færdige produkter samt håndtering af rent vasketøj
  • Lettere budtjeneste, herunder internt piccoloarbejde, og udbringning af aviser og reklamer samt salg af aviser og lignende
  • Lettere arbejde med bogopsætning på biblioteker
  • Lettere kontor- og tastearbejde
  • Lettere arbejde med desinfektion af koyvere og lignende med desinfektionsmidler og andre midler, der er godkendt til formålet af Fødevarestyrelsen. Midlerne må ikke være faremærkede eller indeholde organiske opløsningsmidler
  • Modtagelse og sortering af tomme flasker

 

Dette arbejde må du eksempelvis IKKE lave, når du er 13-15 år:

  • Ekspedere mange eller tunge varer
  • Opvaske service i maskiner
  • Arbejde i udgangskasser i supermarkeder
  • Arbejde steder hvor du i flere tilfælde skal løfte tunge kasser over 12 kg, fx kasser med fyldte sodavand eller øl
  • Rengøre store arealer

 

Står dit job ikke på listen?

Kan du ikke finde dit job på listen over arbejde, du godt må lave? Så er det som udgangspunkt ulovligt. Er du i tvivl? Kontakt din fagforening eller Jobpatruljen på 8024 1010 eller jobpatruljen@jobpatruljen.dk.

Læs mere om arbejdsmiljøregler for unge under 18 år i menuen til venstre.

Sidst opdateret: 09-04-2018