Skal jeg være medlem af en fagforening?

  

Fagforening - sund fornuft 

Mange unge fritidsjobbere har oplevet, at de bliver snydt i løn eller feriepenge, bliver sat til farligt arbejde, skal arbejde alt for mange timer eller bliver fyret uden rimelig grund.

Fagforeningen er en god støtte

Hvert år skaffer fagforeningerne tusindvis af kroner tilbage til unge medlemmer, der ikke har fået det, de havde krav på af løn, tillæg, feriepenge eller sygedagpenge.

Man kan være medlem af fagforeningen, allerede når man er 13 år og har job. Det er meget billigt for unge under 18 år at være medlem - nogle gange er det gratis. Den lokale fagforening kan oplyse, hvor meget du skal betale.

Her kan du se, hvilken fagforening dit arbejde hører under.

  

Hotline 

Hvis du ikke har fundet din jobbetegnelse på listen, kan du ringe til Fagbevægelsens Hotline på 80 24 10 10, hvor vi sidder klar til at hjælpe dig mellem klokken 9.00 og 16.00.