Hvem kan hjælpe mig hvis jeg bliver snydt?

 

Her kan du få hjælp  

Det sker desværre, at fritidsjobbere bliver snydt i løn eller bliver sat til arbejde, der er for farligt for deres alder.

Hvis du er medlem af  fagforeningen, hjælper de dig med at få ordnede forhold og få udbetalt, hvad du evt. har til gode i løn og tillæg.

De hjælper dig også, hvis du ikke får feriepenge eller ansættelseskontrakt.

Hvis du ikke er medlem af fagforeningen, kan du ringe til Fagbevægelsens Hotline 80 24 10 10, som kan vejlede dig i, hvad du har ret til, og hvad du kan gøre.

Drejer det sig om arbejdsmiljø, kan du også få hjælp hos Arbejdstilsynet, som du finder via www.at.dk eller på tlf. 70 12 12 88.

Er du i tvivl, om der er sat feriepenge ind på din konto, kan du kontakte FerieKonto, www.feriekonto.dk.