|
Selvom forholdene for unge i fritidsjob efterhånden er rigtig gode de fleste steder - blandt andet på grund af Jobpatruljens indsats - er der stadig mange problemer.
Hver sommer, når Jobpatruljen har besøgt virksomheder i hele landet, giver vi oplysning til både arbejdsgivere og fritidsjobbere om, hvilke love og regler der gælder, når unge under 18 år har erhvervsarbejde.
Jobpatruljen finder hvert år mange problemer på de unges arbejdspladser og giver oplysningerne videre til fagforeningerne, som derefter vil sørge for ordnede forhold.
Hele året vejleder Jobpatruljen børn og unge, forældre, arbejdsgivere, lærere både via hjemmesiden og via Fagbevægelsens Hotline 80 24 10 10, som man kan ringe gratis til alle hverdage kl. 9-16.
|