Er du fritidsjobber i fx et supermarked, en kiosk, en slagter- eller bagerbutik, en videobutik, et solcenter, en servicestation eller på kontor? Så kan du melde dig ind i HK. Kontakt HK Ungdom på telefon 7011 4545 eller på www.hk.dk/ungdom. Her finder du også de tilbud, HK Ungdom har til dig som medlem. Hvad koster det? Det er billigere, end du tror - for nogen faktisk helt gratis. Du kan være gratis medlem af HK, hvis du er under 25 år og enten læser på en handelsskole eller er i gang med en anden uddannelse, fx folkeskole eller gymnasiet, og har et fritidsjob med under 15 timer om ugen i snit. Dit gratis medlemskab giver dig ret til faglig rådgivning. Hvis du har brug for faglig eller juridisk bistand til at rejse en sag, kræver det et medlemskab til 95 kr. om måneden. |